Branche
Mobilautomation
Mobilautomation er en vital del af moderne industriprocesser, hvor præcision, pålidelighed og fleksibilitet er altafgørende. Vi tilbyder et bredt udvalg af avancerede komponenter til mobilautomation herunder bl.a. fotoceller, sensorer, encodere, wire encodere og switch mode strømforsyninger. Vores produkter er nøje udvalgt for at sikre maksimal effektivitet og pålidelighed.
Mobilautomation
Komponenter til mobilautomation
Nogle eksempler på mobilautomation, som ICS A/S kan være behjælpelige med komponenter til er:
- Robotter til lager og logistik herunder robotter til plukning, pakning og sortering af varer, som kan øge hastigheden og præcisionen af disse processer
- Automatiserede transportbånd
- Automatiseret entreprenørudstyr, der kan forbedre effektiviteten og nøjagtigheden af bygge- og anlægsprojekter
- Dataanalyse og prædiktiv vedligeholdelse, der kan hjælpe med at identificere potentielle problemer med maskiner, inden de bliver til større fejl
Primære produkter til mobilautomation
Telco Sensors fotoceller og sensorer til mobilautomation
Fotoceller og sensorer kan forbedre sikkerheden, optimere operationer og reducere risici for uheld og skader. Det kan være i forbindelse med kollision, afstand, hastighed og last.
Sensorer kan advare om kollision og derved sørge for automatisk nødbremsning af køretøjer eller maskiner. De kan også indstilles med en vægtgrænse, som gør at maksimale belastningsgrænser ikke overskrides på f.eks. bygge- og anlægsmaskiner.
Køb Telco Sensors fotoceller og sensorer
Hengstler encodere til mobilautomation
Encodere kan anvendes til flere forskellige applikationer. De anvendes bl.a. til positionskontrol af køretøjer, hastighedsmåling og overvågning, lastkontrol, lagerstyring og transportbånd samt generel automatisering af løsninger i automatiserede systemer og robotter i forbindelse med f.eks. plukning og pakning.
Hengstlers encodere anvendes der, hvor der er brug for præcision og sikkerhed og samtidig kan de også øge effektiviteten.
Køb Hengstler roterende encodere
SIKO wire encodere til mobilautomation
Wireencodere, også kendt som lineære encodere, anvendes til præcis måling og styring af bevægelser på lineære akser eller mekaniske systemer. Wire encodere bruger en fleksibel metalwire og en målesensor til at registrere bevægelse og konvertere den til digitale signaler.
Wire encodere kan f.eks. anvendes i kraner og løfteudstyr, hvor de kan måle og styre bevægelse samt registrere den præcise position af en kranarm og give feedback til styringssystemet, hvilket muliggør præcis positionering og sikker drift.
De kan også benyttes til generel maskinstyring og positionering, transportbånd i logistik- og distributionscentre samt i vej- og anlægsudstyr, hvor de hjælper med positionering, hastighed og nøjagtighed. Samtidig øger de også sikkerheden i forbindelse med håndtering af ovennævnte udstyr.
Wöhrle switch mode strømforsyninger til mobilautomation
Switch mode strømforsyninger til mobilautomation skal være pålidelige, holdbare og i stand til at opfylde de specifikke krav i det miljø, hvor de skal bruges. Vores samarbejdspartner inden for strømforsyninger er Wöhrle, og vi kan derfor hjælpe med komponenter til de fleste løsninger.
Læs mere om vores samarbejdspartner Wöhrle
Når du skal vælge strømforsyninger til forskellige applikationer, er det vigtigt at vælge de helt rigtige, så de altid fungerer korrekt, pålideligt, sikkert og effektivt.
Det anbefales derfor at konsultere en ekspert, inden for strømforsyningsløsninger for at sikre, at de opfylder de specifikke behov og krav. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til valg af strømforsyninger.
Køb Wöhrle switch mode strømforsyninger
Ekspertvejledning og tilpassede løsninger
Hos ICS A/S forstår vi, at hver applikation har unikke krav. Vores team af eksperter står klar til at rådgive dig om den rette kombination af fotoceller, sensorer, roterende encodere, wire encodere og switch mode strømforsyninger til din specifikke mobilautomationsløsning. Vi hjælper dig med at finde de komponenter, der bedst opfylder dine behov, og sikrer en optimeret og pålidelig drift.
Er du interesseret i at optimere din mobilautomation med vores højkvalitetskomponenter? Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vælge de rigtige løsninger til din virksomhed.