Et lysgitter fungerer ved at udnytte princippet om lysstråleafbrydelse. De består typisk af en sender og en modtagerenhed, der er placeret over for hinanden på hver sin side af det område, der skal overvåges.
Senderenheden udsender en stråle af lys mod modtagerenheden. Lyskilden kan være en infrarød lysdiode eller en laser, afhængigt af anvendelsen og kravene til præcision. Modtagerenheden er placeret over for senderen og er udstyret med en fotodetektor, der opfanger lysstrålen fra senderen.
Normalt er lysstrålen rettet i en lige linje fra sender til modtager. Dette danner en virtuel barriere, hvor lyset normalt passerer fra sender til modtager uden afbrydelse. Når en person, et objekt eller et materiale bevæger sig ind i området mellem senderen og modtageren, bliver lysstrålen afbrudt. Dette skaber en ændring i den mængde lys, der når modtageren.
Modtagerenheden registrerer ændringen i lysniveauet, som sker, når strålen bliver afbrudt. Denne ændring opfattes som et signal, der indikerer tilstedeværelsen af et objekt. Når lysstrålen bliver afbrudt, kan det udløse en række sikkerhedsforanstaltninger, såsom at stoppe en maskine, aktivere en alarm eller udløse andre reaktionsmekanismer, der hjælper med at forhindre uønskede situationer eller ulykker.
Den nøjagtige funktionsmåde kan variere afhængigt af specifikationerne for det konkrete lysgitter og dets anvendelse, men det grundlæggende princip for lysstråleafbrydelse er det samme.