Bedste fotoceller

Én af de bedste fotoceller er blevet endnu bedre

Bedste fotoceller

Telco Sensors har i mange år været markedsledende for high-end fotoceller og fortsætter nu udviklingen ved at opgradere SpaceMaster 9000-serien. SpaceMaster 9000 er, uden sammenligning, en af markedets mest avancerede og robuste fotoceller. Teknik og design gør, at SpaceMaster 9000 har en overlegen funktionsstyrke i de mest krævende applikationer. Den optiske tasteafstand kan være på over 70 meter.

SpaceMaster 9000 fra Telco kan klare de fleste opgaver og er et godt eksempel på, at grænserne for brugen af fotoceller hele tiden udvides til nye anvendelsesområder. Fotocellen har en høj lysimmunitet og virker også i miljøer, hvor der stilles de højeste krav til funktionalitet og driftssikkerhed. En IP69K kapsling og en high power infrarød lysbom gør, at fotocellen også kan udnyttes i miljøer med vandtryk og vandtåge. Linsedelen er, som på andre Telco sensorer, designet til at kunne reducere betydningen af forurenende partikler som vand, støv og snavs.

Bedre fotocellerDen kompakte fotocelle er kapslet som IP67 i et M18 hus, der kan leveres i højtlegeret rustfrit stål eller kunststof.

Den nye variant af SpaceMaster 9000 er opgraderet med IO-Link interface, der er en digital standard for tovejskommunikation. Med IO-Link platformen er det muligt at tilslutte fotocellerne i et industrielt netværk. IO-Link gør det således muligt at konfigurere fotocellerne samt overvåge og tilpasse en lang række procesdata som f.eks. udgangssignal, signalstyrke, følsomhed, lys- eller mørkfunktion, teach-in og testfunktion, tidsforsinkelse, hysterese og one-shot timer.

Læs mere om SM 9000-IO her

Der store fordele i at anvende SpaceMaster 9000-IO både på kort og lang sigt. På kort sigt er det nemt og hurtigt at installere og ibrugtage fotocellen. Den automatiske detektering af fotocellen på netværket sikrer korrekt installation, ligesom det er muligt at lave en nem og automatisk parameterindstilling, der kan laves offline inden montering af fotocellen. På langt sigt vil SpaceMaster 9000-IO også kunne give løbende information om forebyggende vedligeholdelse og driftsstatus. Alle værdier for proces og måledata sker via digital signaloverførsel, så konverteringstab undgås.

Det, som gør SpaceMaster 9000-IO til én af de allerbedste fotoceller, er den kompromisløse funktionsstyrke og kvalitet, der med IO-Link platformen kan øge produktiviteten og datatilgængeligheden samt brugervenligheden i forbindelse med konfigurationen.

 

Se også nyheden: Automatisk adgangsregulering med TELCO fotoceller