Vores salg har gennem mange år været centraliseret omkring fotoceller og andre optiske sensorer. Her taler vi om optiske sensorer til aftastning på steder med hårde miljøer og driftsforhold, men i dag er vores salg meget mere end optiske sensorer.
Ved at indsamle og analysere data over tid kan virksomheder optimere deres processer, reducere driftsstop og maksimere produktionskapaciteten. Indenfor industriel automatisering udgør industrisensorer en hjørnesten, der muliggør den nødvendige tilpasning og innovation.
Sensorerne giver præcisionsindsigter, der driver produktiviteten fremad og baner vejen for en smartere og mere bæredygtig fremtid for produktionsindustrien.
I kategorien “Andre sensorer” finder du følgende sensorer.
Vores brede udvalg af sensorer gør, at vi kan hjælpe i de fleste industrier og brancher.
Sensorer er afgørende komponenter i mange elektroniske apparater og systemer, der spænder fra smartphones til industrielle kontrolsystemer. De giver nøjagtige dataindsamlinger og feedback, der muliggør automatisering og forbedrer præcisionen og effektiviteten i en bred vifte af applikationer. ICS A/S forhandler sensorer til industrien.
Ultralydssensorer er, som berøringsfri arbejdende sensorer, anvendelig i mange områder indenfor automationsteknologien. Overalt hvor afstandsmåling gennemføres i luft, kan ultralydssensorerne komme til anvendelse, da de ikke bare ser objektet, men også kan måle den absolutte afstand mellem sensor og objekt.
Kapacitive sensorer registrerer alt, uanset om det er væsker, granulat, pulver eller faste materialer. De kapacitive sensorer kan registrere materialet direkte men også f.eks. gennem en containervæg.
Farvesensorer er sensorer, der kan detektere og skelne mellem forskellige farver og farvetoner. De fungerer ved at opfatte det synlige lys, der reflekteres fra en overflade, og analysere de forskellige bølgelængder i lyset for at bestemme farven.
Farvesensorer bruges i mange forskellige applikationer herunder kvalitetskontrol og produktionsprocesser, hvor de kan detektere defekter i farvede materialer og sortere materialer efter farve for at sikre ensartethed og høj kvalitet i det færdige produkt.
Læs mere om Sensor Instruments
Kontrastsensorer er ideelle til at registrere printmærker i print-, etiket- og emballeringsprocesser. Ved hjælp af en snæver fokuseret lysstråle og RGB-emissionsteknologi vælger kontrastsensorer automatisk den bedste emissionsfarve (rød, grøn eller blå) under indlæringsproceduren.
Kontrastsensorer fra Sensor Instruments er i stand til at optage selv de mindste lysstyrkeforskelle i realtid.
Læs mere om Sensor Instruments
RFID står for Radio Frequency Identification og er en teknologi, der gør det muligt at identificere og spore objekter ved hjælp af radiobølger. Et typisk RFID-system består af en RFID-læser, som udsender radiobølger og et RFID-tag, som er fastgjort til objektet og indeholder en unik identifikationskode.
Når RFID-læseren sender radiobølger mod RFID-taggen, bliver taggen aktiveret og transmitterer sin identifikationskode til læseren via radiobølger. RFID-teknologien kan bruges til mange forskellige formål f.eks. til at identificere dyr i landbrug og tracke bagage i lufthavne.
RFID-teknologien har flere fordele, herunder at den er hurtig, kan identificere flere objekter på én gang og kan læse og skrive data på RFID-taggen. Derudover kan RFID-tagge være passive, det vil sige, at de ikke behøver batterier og kan have en lang levetid. RFID-teknologien bruges i dag i en lang række forskellige applikationer og industrier og forventes at blive mere udbredt i fremtiden.
Telco Sensors lysgitre kan bruges både til døre, porte og elevatorer. De har et bredt sortiment af lysgitre, der finder anvendelse i en lang række forskellige applikationer. Lysgitrene leveres i topkvalitet med robuste og kompakte aluminiumsprofiler i forskellige designs.
Se vores udvalg af Telco Sensors lysgitre
Finder du ikke det, som du søger her på vores hjemmeside, kan du selvfølgelig altid kontakte os direkte.
Alle hverdage mellem 08:00-16:00
5250 Odense SV – Se kort
Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt. Hvis du har brug for et hurtigt svar, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 66 17 10 74
Vi står altid klar til at hjælpe dig med rådgivning om den bedste løsning for din virksomhed.
Vi står klar til at hjælpe dig med priser på de produkter, som du står og mangler.