Produktbeskrivelse
O2DS Z-Line laserscannere kan udføre profilmåling i 2D. Scannerne anvender en fin kollimeret eller fokuseret laserstråle, der diffust reflekteres fra overfladen af forskellige objekter. Ved at bruge et CCD-kamera og en digital signalprocessor bestemmer scannerne nøjagtigt den radiale afstand fra spejlaksen til måloverfladen og opretholder den vinkelmæssige referenceposition.
Scanneren fås med enten RS232 (kun 2 kHz version) eller RS422 (både 2kHz og 6 kHz). Derudover er det også muligt at få den som specialmodel med Ethernet.
O2DS Z-Line afstandsmålere dækker 8 forskellige måleområder. Det mindste er 100 mm, og det største er 1.300 mm. Opløsningen varierer fra 0,03 mm til 0,8 mm. Jo mindre måleområdet er, jo bedre bliver opløsningen. O2DS Z-modeller fås med målefrekvenser på 2 kHz eller 6 kHz. Scanvinklen er på 10, 20 eller 50 grader. Den findes også med specialvinkler mellem 5 og 50 grader.
O2DS Z laserscanner er tilgængelig i synkroniserede versioner, hvor to eller flere enheder arbejder sammen for at udføre komplekse 2D/geometriske målinger. Arbejdsprincippet er én master-scannerenhed sammen med én eller flere slaveenheder, som f.eks. når fire enheder styrer dimensioner og form i en produktionsproces.
O2DS Z-Line afstandsmåler kan modificeres til høje temperaturer. Modellerne hedder HT (1000°C), VHT (1300°C) og VVHT der er i stand til at måle på ekstremt varme måloverflader op til 2.200°C. O2DS Z-Line afstandsmåler kan ligeledes fås med et vandkølet beskyttelseshus i rustfrit stål som ekstraudstyr til højtemperaturapplikationer. Sensoren er omgivet af fem vandkamre på alle sider undtagen bagsiden, som sikrer en meget effektiv afkøling og beskyttelse og giver sensoren mulighed for at arbejde tæt på de varme mål som f.eks. hvidglødende stål.
O2DS Z-Line serien kan f.eks. anvendes i stål-, metal- og byggeindustrien samt til fødevare- og bilproduktion, der hvor berøringsfri præcisionsprofilscanning er en fordel.
Se hele vores udvalg af afstandsmålere her
Læs mere om vores samarbejdspartner Danish Sensor Engineering