Nyhed
20. juni 2025 · 3 MIN
Vi ses på HI-messen 2025 med ny placering, opgraderet stand og masser af produktnyheder
Vi er klar til endnu engang at byde jer velkommen på HI-messen i Herning – Danmarks største industrimesse. I år finder messen sted fra den 30. september til den 2. oktober, og vi glæder os til tre dage med faglig sparring, tekniske dialoger og gensyn med både eksisterende og nye samarbejdspartnere.

Nyt år, ny placering og endnu bedre stand
I år har vi valgt at rykke til en ny placering i messehallen, hvor vi har opgraderet vores stand for at skabe endnu bedre rammer for dialog og produktdemonstrationer.
Du kan forvente en stand, der er mere åben, mere indbydende og endnu mere fokuseret på at vise, hvordan vi sammen kan løse dine udfordringer med pålidelige og skræddersyede komponentløsninger.
Se nyheder og stærke løsninger fra vores partnere
På standen kan du bl.a. opleve udvalgte produkter fra nogle af vores stærkeste partnere:
SIKO GmbH: Kendt for avancerede positioneringssystemer og sensorer til industri og mobile maskiner. Kom forbi og hør, hvordan SIKOs løsninger kan sikre præcis og driftssikker positionering også i krævende miljøer.
Telco Sensors: Når det handler om robuste og driftssikre fotoceller og lysgitre, er Telco blandt markedets bedste. Vi viser eksempler på løsninger, der sikrer høj oppetid også i støvede, fugtige eller bevægelige applikationer.
Contrinex: Fødevareindustrien, medicinalindustrien og emballageindustrien, uanset miljø leverer Contrinex sensorer med ekstrem pålidelighed og lang levetid. Vi fremhæver blandt andet deres induktive følere med IO-Link.
DSE: Kom ind og få en snak om lasersensorer af høj kvalitet fra DSE. Sensorerne er designet til præcisionsmåling uden fysisk kontakt.
DOLD: Vi præsenterer kendte favoritter fra DOLD, som er en central samarbejdspartner, når kundeorienterede relæteknik løsninger er i fokus.
Fokus på dialog og løsninger
HI-messen er en oplagt mulighed for at få en uforpligtende snak om dine behov. Måske står du over for et nyt automationsprojekt og skal vælge de rigtige sensorer til en særlig applikation eller ønsker at høre mere om, hvordan du kan styrke sikkerheden uden at gå på kompromis med fleksibiliteten. Uanset hvad, står vores team klar til at rådgive og inspirere.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu
Messen finder sted i MCH Messecenter Herning fra den 30. september til den 2. oktober 2025, og vi glæder os til at tage imod dig på vores stand. Mere information om standnummer og praktiske detaljer følger senere, men sæt allerede nu X i kalenderen og planlæg et besøg.
Har du spørgsmål, eller vil du gerne booke et møde med os under messen, er du velkommen til at kontakte os allerede nu. Vi glæder os til at se dig på HI 2025.